Indelukkets træbroer erstattes med betonbroer

De to mindre træbroer i Indelukket fremstår flot vedligeholdte, sort malet og ikke umiddelbar til udskiftning, da SilkeborgObs besigtigede disse. Men Forvaltningen anbefalede en udskiftning og som blev godkendt af PV-udvalget. Pris samlet én million.
           SilkeborgObs spurgte Forvaltningen om den konkrete forklaring på udskiftningen. Og ved et møde ved broerne med SilkeborgObs udgiver ingeniør Søren Westergård forklarede Forvaltningens Anders Holst Ibsen, at de var midlertidigt renoveret med krydsfinér. Men bag skjulte sig at træet var råddent og en udskiftning af den ene skulle skal ske i år og den anden næste år. Det vil dog blive som betonbro, og som de to øvrige vil de fremstå som træbroer. Der er brugt en forskalling af rå brædder, og når denne fjernes fås det trælignende udseende.

JYSK PARK retter ind – opsætter gelændere

Efter mere end 8 år uden gelændere ved de stejle tribunetrapper og nyligt en alvorlig ulykke retter JYSK PARK ind og opsætter gelændere, erfarer SilkeborgObs.
I følge byggereglerne skulle disse være opsat lige fra starten. Men nu sker der altså noget efter at SilkeborgObs anmeldte det til Forvaltningen. Og TV2Øst er gået ind i sagen.
Men JYSK PARK er ikke eneste stadion uden gelændere. Det gælder bl.a. og Viborg og det nye stadion i Vejle – Danmark nationalarena Parken!
SilkeborgObs har rettet henvendelse herom til Divisionsforeningen, om de vil følge op overfor de mange stadions. For det gælder alle stadions og dispensationer gives ikke!. Det sker inden SIF’s første kamp den 23. juli i Conference League. Men det kan ikke nås, da det drejer sig om flere hundrede gelændere, vurderer SilkeborgObs, der besøgte stadion den 4. juli. Heri var flere tilskuere enige.

Jordbærsæson og sprøjtegifte

SilkeborgObs bringer fremover også forbrugeroplysninger om fødevarer: Hverken supermarkeder eller andre fødevarebutikker skilter med tilsætningen af kemikalier og brugen af sprøjtegifte. Lige nu er det jordbærsæson og de flotte fristende jordbær – rummer rester af sprøjtegifte. Undtagen de økologiske!

Tre ud af hver fire kemidyrkede jordbær fra danske avlere rummer rester af sprøjtegifte, som du risikerer at få med i købet. Hver især er sprøjtegiftene testede som ’sikre’, men cocktaileffektens gifteffekt er ikke kendt. Den kan frygtes at være betydelig, da der anvendes op til 22 forskellige sprøjtegifte hos den enkelte avler på danske jordbærmarker. Jordbæravlerne hemmeligholder selv listen over anvendt kemi, og fødevareministeren afviser en tvungen kemideklaration, men gylle.dk tilbyder indsigt i disse forhold. Og husk: Eneste sikre jordbærkøb er de økologisk dyrkede.
År efter år påviser Fødevarestyrelsen, at langt de fleste dansk dyrkede jordbær rummer resten af sprøjtegifte. I 2017 var det 74%, i 2020 var det 94%, i 2023 var det 83% og sidste år 77%. Eneste ’trøst’ kan være, at importerede jordbær generelt er en smule mere kemibelastede, hvilket der også henvises til i de årlige rapporter.
Vil du helt undgå de giftbelastede røde bær, så er valget enkelt: Køb økologisk dyrkede jordbær, men du skal sikre dig, at de er forsynet med det statskontrollede, røde Ø-mærke. Det er ikke nogen sikker løsning at købe jordbær fra en gårdbutik eller vejbod.

Laven: Hastigheden sættes ikke op

Af onsdagens MJA fremgår det at hastigheden ikke bliver sat op fra 50 til 60 km i timen på Mollerupvej, som der ellers var lagt op til. Det udtaler både PVU-næstformand Lars Hansen og trafikchef Flemming Frøsig. Det glæder også SilkeborgObs, der sikkert har medvirket til denne ændret holdning.
SilkeborgObs skrev i marts, at baggrunden for at øge hastigheden var at én ingeniør henviste til, at tidligere undersøgelser havde vist en positiv effekt af øget hastighed, og som ikke vil øge utrygheden for lette trafikanter. SilkeborgObs rykkede tre gange om dokumentation for disse undersøgelser. Også Vejdirektorat eller Rådet for Trafiksikkerhed kendte ikke til sådanne undersøgelser.

Borgermøde om Midtbyens fremtid en succés

Silkeborg Kommune havde inviteret til borgermøde om en ny plan for Midtbyens udvikling de næste 10 år i Medborgerhuset mandag aften. Forvaltningens oplæg til mødet var bl.a. at formålet med planen er at give et klart billede af, hvordan vi vil udvikle vores midtby. Vi kommer blandt andet til at forholde os til, hvad vi kan gøre, hvis der bliver tomme butikker i midtbyen. Skal vi åbne for, at der kan være andre funktioner end butikker i den ydre del af gågaderne?
Mødet blev blev en succés med omkring 200 borgere, der lyttede til et inspirerende oplæg fra direktør og arkitekt Tina Saaby, Dansk Byplanlaboratorium. Og fra AART Arkitekter, der er hyret til at arbejde med planerne.
Herefter workshops hvor deltagerne kunne komme med idéer og forslag. De blev nedskrevet på de berømte “gule” sedler. Og resultatet massevis af “gule” sedler med inputs til forvaltningens medarbejdere og AART.

Silkeborg stadion i årevis farlig for tilskuerne – burde lukkes

Det kommunalt ejet Silkeborg og meget berømmet fodboldstadion, JYSK Park blev indviet i 2017. I al den tid har de stejle, smalle betontrapper til tribunerne været uden gelænder. Det til trods for at ifølge byggereglerne skal der være gelænder for at sikre mod faldulykker. Altså i årevis har de manglende gelændere udgjort en sikkerhedsrisiko for tilskuerne, siger SilkeborgObs’s redaktør og ingeniør Søren Westergaard og tilføjer. Der har været flere ulykker, hvor tilskuerne er kommet til skade. Derfor bør disse tribuneafsnit nu lukkes.

Anmeldt. Kommunen har både sagsbehandlet og udstedt ibrugtagningstilladelse. Til SilkeborgObs bekræfter Forvaltningen, at efter reglerne skal der være gelænder. Blandt andet på den baggrund har SilkeborgObs anmeldt de manglende gelændere til Forvaltningen samt bedt denne forklare, hvorfor disse mangler? Samt om aktindsigt i bl.a. bygge- og ibrugtagningstilladelse.
Undren. SilkeborgObs´s redaktør blev opmærksom på de manglende gelændere i forbindelse med pokalkampen mod Brøndby. Her krabbede en kvinde sig ned ad trapperne til sit sæde. Det fik SilkeborgObs til at undre sig over, hvorfor der ikke var gelænder? En tilskuer fortalte at i sidste måned var en kvinde kommet alvorligt skade, da hun faldt på de stejle trappen. Den historie skrev lokale MJA om.

Advaret. Af kommentarlinjen fremgår det, at det ikke er første gang nogen er faldet. Allerede efter åbningen af stadion i 2017 gjorde flere opmærksom på de manglende gelændere.
Men intet er sket, og hvorfor skulle der det efter næsten 10 år, når selv stadions sikkerhedschef Bjarne Skovby ikke undrer sig over de iøjnefaldende risici med de manglende gelændere.
Ifølge MJA siger han om ulykken, at når vi kender lidt flere detaljer, så skal vi naturligvis forholde os til, om der er noget, vi sikkerhedsmæssigt kan gøre anderledes.
Godkendt. SilkeborgObs har bedt SIF’s adm. direktør Kent Madsen forklare, hvorfor der ikke er opsat de lovpligtige gelændere?
Han svarer, at stadion naturligvis opfylder bygningsreglement og er myndighedsgodkendt. Om faldulykkerne, at de arbejder med forskellige løsninger, men det er ikke så nemt at løse, når man samtidigt skal sikre frit udsyn fra alle pladser og tilføjer:  – Tænker vi er tæt på en løsning.
Divisionsforeningen har regler for indretning af stadion ”Krav til danske stadions”, seneste 2025/26,  og er på 26 sider, men ingen om krav til gelændere.  Det nærmeste er omkring sædernes udformning skal være anatomiske. Og generelt at stadion skal opfylde byggelove og bygningsreglementer.
Divisionsforeningens sikkerhedschef Kasper Kragh bekræfter i en mail til SilkeborgObs, at det ikke reguleret i deres krav. Men henviser til bygningsreglementets krav.

Også manglende gelænder. SilkeborgObs pudser lige glorien og kan tilføje. Ved Campus 350 ved Nordskovvejen blev etableret en stejl trappe uden gelænder.
Men også her er krav om gelænder. Dette gjorde SilkeborgObs opmærksom på, og Forvaltningen erkendte og har opsat et gelænder.

Effekt og Werks forslag ved Hjejledokken

En ny dok til Hjejlen med et forslag udarbejdet af Laban Arkitekter for Hjejle Fonden og Hjejleselskabet har sat gang i debatten om områdets udseende og anvendelse. Al fokus er på Labans Arkitekters forslag, der betegnes for voldsomt og slet ikke tilpasset områdets øvrige byggeri – ej heller i højden.
SilkeborgObs, sammen med mange andre undrer sig over, hvorfor der kun er fokus på dette forslag. Effekt vandt i 2017 konkurrencen om Søfronten, hvori Hjejleområdet også er med. I 2020 godkendte PV-udvalget et skitseforslag fra Werk Arkitekter. Werk Arkitekter oplyser til SilkeborgObs, at de intet har hørt fra Silkeborg kommune. (indsat illu. Werk Arkitekter)
SilkeborgObs har spurgt borgemester Helle Gade hvorfor ingen af disse forslag er medtaget i udformningen af området samt foreslået at der afholdes en arkitektkonkurrence,

Skøn på Silkeborg ny formand

Torben Krath var én af stifterne af foreningen Skøn på Silkeborg i 2019 og har været formand for denne siden. Men på aftenens generalforsamling, 29. april, meddelte Torben Krath, at han fratræder og overlader posten til nye kræfter. Hvem fortalte han ikke, men blot at bestyrelsen konstituerer sig selv.
Men én af de nye i bestyrelsen er David Schiess, der er vellidt og kendt for sin kamp for, at Alderslyst skal bevare sin identitet og ikke skal blive et parcelhuskvarter. Men SilkeborgObs kan oplyse , at David Schiess bliver ny formand. Hvilket han også selv har bekræftet her til aften overfor SilkeborgObs, der lykønsker ham med valget.

Frederiksberggade: Flere etager højere skyline atter bekræftet

På den vestlige side af Frederiksberggade og på hjørnet af Jernbanegade vil boligselskabet AAB bygge en 5 etagers karré langs Frederiksberg-gade. Rundt om hjørnet Jernbanegade “kun” 4 etager. Dermed understøtter det nye projekt Frederiksberggades nye flere etager højere skylineprofil.
Karréen støder op til den eksisterende under opførelse ejendom på 5 etager eller 19,5 meter.
Sweco Architects forklarer, at bebyggelsen seks bygningsvolumener spænder fra 3,5 til 4,5 etage. Gennem variation i bygningshøjden tilpasser bebyggelsen sig både det skrånende terræn og byens skala. Mod vest nedtrappes bebyggelsen en hel etage og imødekommer på denne måde skalaen på de eksisterende huse, som ligger her.
Af lokalplanen for området fra Jernbanegade til Lyngbygade fremgår at området er udpeget som bevaringsværdigt bykvarter. Men tilføjer lokalplanen, at det er ikke ensbetydende med, at eksisterende bebyggelse skal bibeholdes.
Men ny bebyggelse skal forholde sig til den eksisterende kvaliteter i det bebyggede miljø, f.eks. placering af ny bebyggelse i fælles facadelinje mod Frederiksberggade, så de oprindelige gadeforløb i Silkeborg by kan aflæses i materialer og krav til tagformer.
Men som det også fremgår af lokalplanen, viser visusalisering af den vestlige del en meget kompakt og hel ny og to-tre etager højere skyline end den eksisterende. Reelt kommer med tiden det bevaringsværdige bykvarter helt at til at forsvinde.

Nyt SilkeborgObs udkommet

Herunder SikeborgObs, marts udgaven med fire sider med følgende overskrifter. Kontakt SilkeborgObs hvis du er interesseret i at se hele udgaven!
Laven: Udokumenteret påstand – højere hastighed mere trafiksikker
SilkeborgObs foreslår gratis City Shuttle Bus​Nordskovvejen: Lamper tændt på cykel-gangstien en fejl
Ekspertgruppe: Hvidbog om fremtidens arkitekturpolitik
Glad for kinesisk kopi af dansk cykelhåndbog
Arkitektforeningen: Søtorvet en bygningsmæssig svipser
Foretrækker nye kvarterer i klassisk stil
Danmarks bedste byggeri i 2024
Skøn på Silkeborgs opfordring: Idéer til Borgernes Søfront søges
Supercykelsti. Silkeborgruten realiseres
Delecyklen: Fem landsbyer i Silkeborg kommune