SilkeborgObs

I Ågade-sagen afviste PV-udvalget i denne måned at give byggetilladelse med begrundelsen: For højt og stor overskridelse af bebyggelsesprocent.  I en næsten lignende sag – også uden lokalplan i sydbyens Knudsgade med fem ens, ét etagers rækkehuse fra 1938 gav samme udvalgsmedlemmer i august 2022 byggetilladelse til en ekstra etage.
Samme begrundelse for en afvisning kunne også være gjort allerede her, mener talsmanden for naboerne, Kristian Busk Mouritzen, der fortæller til SilkeborgObs, at sagen i år har udviklet sig til en skandale for Forvaltningen – udstedt en byggetilladelse der ikke opfylder brandkravene!
Sagen omhandler det midterste rækkehus, der stikker væsentlig ud fra de øvrige med en nyopført, men ikke færdigbygget ekstra etage med facader af træ og tag med tagpap.
Netop den ekstra etage fik naboer og genboer til at protestere mod at byggeriet med bl.a. at det oversteg bebyggelsesprocenten og var for højt. Sagen blev anket til Nævnenes Hus, der gav klagerne medhold i  december 2023 og byggetilladelsen trukket tilbage.
Skandalen blev synlig da klagerne igen gjorde indsigelse mod en ny byggetilladelse i marts. Igen mod bebyggelsesprocent og for højt. Men denne gang også mod at byggetilladelsen nu var med træbeklædte facader og vinduer, der ikke opfyldte brandkravene.
Kristian Busk Mouritzen siger, at han og naboerne er chokeret over at byggetilladelsen ikke overholder brandkravene, som klagernes arkitekt Uwe Reihs påpeger. Og at byggeriet ikke øjeblikkeligt er standset. Forvaltningens sagsbehandler, arkitekt Louise Stærmose var ellers i et høringssvar i april blevet kraftigt advaret af Uwe Reihs.
Han beskrev nøje, at den angivne brandklasse var forkert i forhold til den beskrevne facades konstruktion, og angav endda den rigtige brandklasse. Samt at ej heller vinduernes afstand til nabobygningerne opfyldte brandkravene.
Arkitekt Louise Stærmose besvarede indsigelserne med, at der sker ikke en byggesagsbehandling af de tekniske forhold i bygningsreglementet i forbindelse med ansøgning om en byggetilladelse. Bygherren skal først ved færdigmelding af byggeriet skal brandkravene dokumenteres! 
– Lodret forkert, siger Uwe Reheis. Dokumentationen af brandkrav skal fremgå af ansøgningen!

En aktuel ikke færdigbehandlet byggesag om byggeri af en 2,5 etagers énfamiliehus på godt 11 meters højde i Ågade 16 i det bevaringsværdige gamle villakvarter i Sydbyen kommer på PV-udvalgets bord til oktober. Og der udstedes ingen byggetilladelse før udvalgets behandling, oplyser PV-udvalgets næstformand Lars Hansen til Silkeborg. Det var også Lars Hansen, der fik sagen om LeveHuses parcelhusbyggeri i Lundsgade på PV-udvalgets dagsorden.
Det må være en konsekvens af PV-udvalgets læren fra i sommers, hvor der hidtil administrativt var givet tilladelser helt efter bogen, hvor der ikke var nogen lokalplan – også det ellers bevaringsværdige villakvarter i Lundsgade, mener SilkeborgObs.
For efter beboernes og Lokalrådet Alderslyst voldsomme indsigelser endte sagen alligevel på PV-udvalgets bord i august og med en redegørelse om tilladelserne fra Forvaltningen, hvori der bl.a. står,
En lokalplan er ikke nødvendig for at få en nedrivnings– og byggetilladelse. Og ej heller spiller kommunens vedtagne Arkitekturpolitik fra 2019 nogen rolle.  Og SilkeborgObs kan tilføje ej heller Byggelovens §6.
Orienteres fremover. De givne tilladelser tog PV-udvalget til efterretning men besluttede: Fremover skal udvalget orienteres om lignende sager ligesom Arkitekturpolitikken videst muligt skulle bruges.
Men debatten fortsatte og efterfølgende også om bl.a.  Planerne for den tidligere Arbejdernes Landsbank, i Tværgade. Debatten fik PV-udvalgsmedlem Helle Præsius Busk på vegne af Socialdemokratiets byrådsgruppe til tasterne og i et læserbrev i MJA til at understrege inddragelsen af Arkitekturpolitik.
”Vi har heldigvis en ganske udmærket arkitekturpolitik. Den skal blot sættes i spil tidligere i processen”.

Byggesagen i Ågade omhandler tilladelse til opførelse af en 11,14 meter høj 2,5 etagers énfamiliehus med teglfacader med integreret garage i stueplan på samlet 138 m2. Det fremgår af det udsendte materiale til parthøring, hvortil Forvaltningen bemærker, at byggeriet overskrider højdegrænsen mod naboer med 2,5 meter og bebyggelsesprocenten overskrides med 10,29 i forhold til de 40 pct. i forhold til BR18.

Manglende lokalplaner. Bevaringsforeningen Silkeborgs formand Ejgil Prinds siger til SilkeborgObs, at foreningen igennem mange år har foreslået, at der blev lavet lokal– og bevarende lokalplaner. Det ville spare både Forvaltning, bygherrer for både tid og penge.
Også én af de berørte beboere i Ågade, Jesper Deuleran, gør i et læserbrev i MJA opmærksom på, at samme problematik om mangel fra kommunal side om, at der ikke bliver fulgt en linje for bevarelse og fornyelse i byens forskellige kvarterer. Og dette gælder også i Sydbyen.

Ejer og bygherre er arkitekt er Frank Hyrsting og ansat i Link Arkitektur og tidligere i lokale Laban Arkitekter. Han solgte i efteråret sit nybygget hus med træfacader Villa Hyrsting i Silkeborg. Pudsigt nok pryder facaden af huset også Silkeborg Kommunes 4-farvet prospekt Arkitekturpolitik.
Ingen kommentar. SilkeborgObs har bedt om en kommentar fra Frank Hyrsting, men i en mail frabeder sig, at der skrives om sagen!  SilkeborgObs kan dog oplyse, at lokale MJA også skriver herom.

Så skete det i dag den 14. marts at de grimme gule betonklodser ved indgangen til Søtorvet er blevet udskiftet! SilkeborObs skrev om den for mere end et halvt år siden og senest i januar. Men nu er det altså sket: Meeen udskiftet med tre noget større, grå betonklodser?
Terrorsikring, i hvert fald en form for terrorisering af Søtorvet og i stærk kontrast til Søtorvets og byens flotteste blomsterbed!

Vejkørende og togrejsende på én Danmarks af smukkeste strækninger mellem Silkeborg og Laven mødes nu af andet end smuk natur: En skæmmende, 220 meter lang og fem meter høj grå stålmur (støjskærm), der skærmer for udsigten til Julsø. De kan med rette stille spørgsmålet:

Hvem sidder der bag ved skærmen?
Og ja, det er ikke den fattige stenhugger Jens Vejmand, men én Danmark rigeste mænd, Jacob Brunsborg (foto indsat), søn af Lars Dyne Larsen, der har fået bygget stålmuren. Men på den anden side beklædt med granrafter – ind mod hans egen grund!
Her er han ved, for enden af én af Danmarks dyreste villaveje, Kalsholtvej, at bygge sin nye, store private og smukke bolig med stråtag og flot indpasset i den smukke natur ved søen og som næsten ikke kan ses fra Julsø, skriver  MJA om byggeriet, der har interviewet Jacob Brunsborg, der om byggeriet forklarer.
– Derfor vil vi også gerne understrege, at vi gør meget for at beskytte både naturen og historien omkring Arnsborg. Derfor ønsker vi naturligvis heller ikke, at naturen på nogen måde lider skade.

Pinligt. Hvordan hænger den forklaring sammen med den skæmmende høje og lange stålmur, har SilkeborgObs bedt Jacob Brunsborg forklare.  Jacob Brunsborg forklarer i en mail til SilkeborgObs.

– Vi har valgt at lave et værn i noget af grundens længde for at slippe for at se på tog eller biler i det område hvor hus og indkørsel ligger. Om granrafterne på hans side forklares.
– Ja, der står nogle træer i det lille område mellem jernbane og Linå Vesterskovvej, men at betegne det som decideret skov synes jeg er lidt overdrevet, hvis man kan bruge det ord! Der færdes i hvert fald ingen mennesker i det område, og der er ingen stier! Vi har valgt af beklæde værnet med smukke granrafter og klatreplanter ind mod huset, og lade den stå i en neutral grå farve ud mod jernbanen hvor toget suser forbi i høj fart. 

Dansk Naturfredningsforenings formand Pernille Ingemann Nielsen siger til MJA, at det er virkelig imponerende, hvordan vi er blevet inddraget og spurgt til råds i byggeprocessen.

Men efter at SilkeborgObs har forevist hende fotos, har hun ændret mening og indrømmer nu kort og beskrivende: – Ikke kønt
Aktindsigt

SilkeborgObs har fået aktindsigt og heraf fremgår det, at ansøgningen om byggetilladelse til støjskærmen er behandlet meget positivt. Uden spørgsmål om hverken højde, længde eller udseende. Dog bemærkes at højden er over normal. Og det var det. I byggetilladelsen til støjskærmen står der, at denne vurderes ikke at have væsentlige gener for grunden eller naboer. Og at denne vil være mere eller mindre skjult, og dermed ikke påvirke oplevelsen af landskabet i området – og ikke kan ses fra søen!
Vedrørende støjhegnets udseende udtrykker Forvaltningen tilfredshed med de lodrette granrafter, og at de falder i med omgivelserne og gør så lidt opmærksom på sig selv som muligt!
Spørgsmål til Forvaltningen. Derfor har SilkeborgObs bedt Forvaltningen om at forklare, hvorfor der ikke er nogen bemærkninger om den skæmmende stålgrå støjskærm, der ikke just falder i med omgivelserne. Og om Forvaltningens undren over højden på støjskærmen, men ikke stiller ikke spørgsmål om, hvad der begrunder denne højde. Selv ikke støjskærmen ved  Nordskovpassagen, der i øvrigt er stålgrå på begge sider, er så høj! – Forvaltningen er ikke vendt tilbage med en forklaring.

 

Næste år skal entreprenører komme med et bud på, hvad det koster at forlægge Chr. 8’s Vej -Søtorvet. SilkeborgObs har fået aktindsigt i projektet, hvor der mangler en del akter, som der er rykket for.
Men af det tilsendte materiale ser det umiddelbart ud til at fokus er biltrafikkens afvikling. Men ikke taget hensyn til forholdene for forretningerne bl.a. Superbrugsen, apoteket og beboerne, idet bredden på fortovet langs facaden af Søtorvet er så smalt, at gående med barnevogne, indkøbsvogne, kørestole tvinges ud på cyklestien. Forvaltningen skriver de overholder Vejreglerne, men det gør de ikke. De fortolker dem, idet disse kun er vejledende.
SilkeborgObs følger og skriver om sagen, så snart de manglende udbedte akter er fremsendt.

Næste år skal entreprenører komme med et bud på, hvad det koster at forlægge Chr. 8’s Vej -Søtorvet. SilkeborgObs har fået aktindsigt i projektet, hvor der mangler en del akter, som der er rykket for.
Men af det tilsendte materiale ser det umiddelbart ud til at fokus er biltrafikkens afvikling. Men ikke taget hensyn til forholdene for forretningerne bl.a. Superbrugsen, apoteket og beboerne, idet bredden på fortovet langs facaden af Søtorvet er så smalt, at gående med barnevogne, indkøbsvogne, kørestole tvinges ud på cyklestien. Forvaltningen skriver de overholder Vejreglerne, men det gør de ikke. De fortolker dem, idet disse kun er vejledende.
SilkeborgObs følger og skriver om sagen, så snart de manglende udbedte akter er fremsendt.

I december 2017 åbnede Torvets Madbod, den arkitekttegnet træbeklædte, ovale (Jorn-dråbeformet) syv kvadratmeter bygning har kostet 1,1 mio. kroner, oplyser Forvaltningen til SilkeborgObs. Eller med længder byens suverænt dyreste uden toilet pr. kvadratmeter 157.000 kroner! En pris som næppe var blevet godkendt af det nuværende byråd.
I år er det 90 år siden at byrådet gav lov til Torvets første pølsevogn, der altså i dag af kommunen kaldes for Torvets Madbod. Hverken navnet eller anden skiltning må der dog ikke skiltes med på facaden. Dermed byens eneste forretning, der ikke må skilte med, hvad der gemmer sig bag facaden? Den klassiske danske pølsevogn, fejrede i øvrigt 100 års jubilæum i 2021. Men bevaringsmæssigt og kulturhistorisk ikke interessant for Forvaltningen. Fordi den ikke passede ind i det nye bybillede med det nyanlagte tov og grønne gågader. Og i øvrigt har hovedmenuen primært været pølser.
Den er for lille har de tidligere og den nye forpagter sagt, og uden lagerplads og toilet, som der kunne forventes og var i pølsevognen, sagt til SilkeborgObs.

Nordskovvejen bliver ikke kun en genvej og lettelse for bilister, når den åbner primo oktober. Men også for cyklister og fodgængere. Men hvor der er lavet flere kørebaner til bilisterne i krydset i city må cyklister og fodgængere igen nøjes: En smal cykel-gangsti til deling i vejens nordlige side op mod broen.
”Veje, cykelsti og fortov er anlagt efter gældende regler, og vi har gjort så meget som muligt for at indskrænke og tilpasse vejbanerne, så alle kan være der”, svarer kommunen i forbindelse med MJA’s artikel om skilteforvirring i vejkrydset i sidste uge.
Men der er ikke i krydset taget hensyn hverken til cyklister eller fodgængere. Tværtimod er der skabt kaos med totalt uforståelige og farlige afmærkninger på de smalle stier. Og med ulovligt smalle fortove.

Særligt iøjnefaldende er to steder, foruden master placeret midt smalle fortove: Dels ved pizzaforretningen hvorfra folk stort set træder ud på cykelstien med bl.a. hurtigkørende cykler, kabineknallerter, knallerter, ladcykler. Og dels overfor i krydsets nordlige hjørne, modsat jernbanebommene. Her er der lavet pilemarkeringer i asfalten, der angiver færdselsretningen. Et blåt påbudsskilt i venstre side viser at stien er både for cyklister og gående. Men paradoksalt nok fra at være en hjælp vil afmærkningspilene skabe kaos og farlige situationer.
Som vist på foto er der kun anlagt én smal sti i retning mod broen til deling mellem gående (barnevogne, kørestole) og cyklister (ladcykler og kabineknallerter). Ved siden af, angivet med to pile i retning mod byen, en ligeledes smal sti men kun til cyklister.
Men hvordan cyklister kan komme ud ad Nordskovvej er en gåde? Eneste vej er op på fortovet hvor der på hjørnet endda står et trafiksignal midt i fortovet?

Det er kommunen, der har ansvaret for projektet og tilsynet med udførelsen. Efter Vejregler og vejledninger som de mener er overholdt. Hvilket de altså ikke er.

 

Den 25. juli åbner en ny superlegeplads i Indelukket, melder Silkeborg Kommune. Det bliver en ny attraktion for børnefamilier, hvor legepladsens vartegn er et 11 meter højt klatreanlæg med klatrekogler og to lange rutsjebaner, der er inspireret af Nordens højeste douglasgraner, som findes i Silkeborg-skovene.
SilkeborgObs mener, at her har kommunen endeligt lavet noget kreativt og innovativt i modsætning til Bindslev Plads indretning. Når det er sagt, så burde den være åbnet meget før. Kommunen undskylder med bl.a. det store klatrestativ produktionsmæssigt var forsinket. Men en dårligt forklaring. Fakta er at projektet har som Nordskovvejen været et beskæftigelsesprojekt, hvor entreprenøren har været on-off.