Jacob Brunsborgs hensyn til naturen er kun på den ene side

Vejkørende og togrejsende på én Danmarks af smukkeste strækninger mellem Silkeborg og Laven mødes nu af andet end smuk natur: En skæmmende, 220 meter lang og fem meter høj grå stålmur (støjskærm), der skærmer for udsigten til Julsø. De kan med rette stille spørgsmålet:

Hvem sidder der bag ved skærmen?
Og ja, det er ikke den fattige stenhugger Jens Vejmand, men én Danmark rigeste mænd, Jacob Brunsborg (foto indsat), søn af Lars Dyne Larsen, der har fået bygget stålmuren. Men på den anden side beklædt med granrafter – ind mod hans egen grund!
Her er han ved, for enden af én af Danmarks dyreste villaveje, Kalsholtvej, at bygge sin nye, store private og smukke bolig med stråtag og flot indpasset i den smukke natur ved søen og som næsten ikke kan ses fra Julsø, skriver  MJA om byggeriet, der har interviewet Jacob Brunsborg, der om byggeriet forklarer.
Derfor vil vi også gerne understrege, at vi gør meget for at beskytte både naturen og historien omkring Arnsborg. Derfor ønsker vi naturligvis heller ikke, at naturen på nogen måde lider skade.

Pinligt. Hvordan hænger den forklaring sammen med den skæmmende høje og lange stålmur, har SilkeborgObs bedt Jacob Brunsborg forklare.  Jacob Brunsborg forklarer i en mail til SilkeborgObs.

Vi har valgt at lave et værn i noget af grundens længde for at slippe for at se på tog eller biler i det område hvor hus og indkørsel ligger. Om granrafterne på hans side forklares.
Ja, der står nogle træer i det lille område mellem jernbane og Linå Vesterskovvej, men at betegne det som decideret skov synes jeg er lidt overdrevet, hvis man kan bruge det ord! Der færdes i hvert fald ingen mennesker i det område, og der er ingen stier! Vi har valgt af beklæde værnet med smukke granrafter og klatreplanter ind mod huset, og lade den stå i en neutral grå farve ud mod jernbanen hvor toget suser forbi i høj fart. 

Dansk Naturfredningsforenings formand Pernille Ingemann Nielsen siger til MJA, at det er virkelig imponerende, hvordan vi er blevet inddraget og spurgt til råds i byggeprocessen.

Men efter at SilkeborgObs har forevist hende fotos, har hun ændret mening og indrømmer nu kort og beskrivende: – Ikke kønt
Aktindsigt

SilkeborgObs har fået aktindsigt og heraf fremgår det, at ansøgningen om byggetilladelse til støjskærmen er behandlet meget positivt. Uden spørgsmål om hverken højde, længde eller udseende. Dog bemærkes at højden er over normal. Og det var det. I byggetilladelsen til støjskærmen står der, at denne vurderes ikke at have væsentlige gener for grunden eller naboer. Og at denne vil være mere eller mindre skjult, og dermed ikke påvirke oplevelsen af landskabet i området – og ikke kan ses fra søen!
Vedrørende støjhegnets udseende udtrykker Forvaltningen tilfredshed med de lodrette granrafter, og at de falder i med omgivelserne og gør så lidt opmærksom på sig selv som muligt!
Spørgsmål til Forvaltningen. Derfor har SilkeborgObs bedt Forvaltningen om at forklare, hvorfor der ikke er nogen bemærkninger om den skæmmende stålgrå støjskærm, der ikke just falder i med omgivelserne. Og om Forvaltningens undren over højden på støjskærmen, men ikke stiller ikke spørgsmål om, hvad der begrunder denne højde. Selv ikke støjskærmen ved  Nordskovpassagen, der i øvrigt er stålgrå på begge sider, er så høj! – Forvaltningen er ikke vendt tilbage med en forklaring.

Forlægningen af Chr. 8` Vej -Søtorvet kun fokus biler

Næste år skal entreprenører komme med et bud på, hvad det koster at forlægge Chr. 8’s Vej -Søtorvet. SilkeborgObs har fået aktindsigt i projektet, hvor der mangler en del akter, som der er rykket for.
Men af det tilsendte materiale ser det umiddelbart ud til at fokus er biltrafikkens afvikling. Men ikke taget hensyn til forholdene for forretningerne bl.a. Superbrugsen, apoteket og beboerne, idet bredden på fortovet langs facaden af Søtorvet er så smalt, at gående med barnevogne, indkøbsvogne, kørestole tvinges ud på cyklestien. Forvaltningen skriver de overholder Vejreglerne, men det gør de ikke. De fortolker dem, idet disse kun er vejledende.
SilkeborgObs følger og skriver om sagen, så snart de manglende udbedte akter er fremsendt.

Torvets Madbod arkitektdesignet luksusbygning

I december 2017 åbnede Torvets Madbod, den arkitekttegnet træbeklædte, ovale (Jorn-dråbeformet) syv kvadratmeter bygning har kostet 1,1 mio. kroner, oplyser Forvaltningen til SilkeborgObs. Eller med længder byens suverænt dyreste uden toilet pr. kvadratmeter 157.000 kroner! En pris som næppe var blevet godkendt af det nuværende byråd.
I år er det 90 år siden at byrådet gav lov til Torvets første pølsevogn, der altså i dag af kommunen kaldes for Torvets Madbod. Hverken navnet eller anden skiltning må der dog ikke skiltes med på facaden. Dermed byens eneste forretning, der ikke må skilte med, hvad der gemmer sig bag facaden? Den klassiske danske pølsevogn, fejrede i øvrigt 100 års jubilæum i 2021. Men bevaringsmæssigt og kulturhistorisk ikke interessant for Forvaltningen. Fordi den ikke passede ind i det nye bybillede med det nyanlagte tov og grønne gågader. Og i øvrigt har hovedmenuen primært været pølser.
Den er for lille har de tidligere og den nye forpagter sagt, og uden lagerplads og toilet, som der kunne forventes og var i pølsevognen, sagt til SilkeborgObs.

Nordskovvej: Farlige og totalt kaotiske afmærkninger

Nordskovvejen bliver ikke kun en genvej og lettelse for bilister, når den åbner primo oktober. Men også for cyklister og fodgængere. Men hvor der er lavet flere kørebaner til bilisterne i krydset i city må cyklister og fodgængere igen nøjes: En smal cykel-gangsti til deling i vejens nordlige side op mod broen.
Veje, cykelsti og fortov er anlagt efter gældende regler, og vi har gjort så meget som muligt for at indskrænke og tilpasse vejbanerne, så alle kan være der”, svarer kommunen i forbindelse med MJA’s artikel om skilteforvirring i vejkrydset i sidste uge.
Men der er ikke i krydset taget hensyn hverken til cyklister eller fodgængere. Tværtimod er der skabt kaos med totalt uforståelige og farlige afmærkninger på de smalle stier. Og med ulovligt smalle fortove.

Særligt iøjnefaldende er to steder, foruden master placeret midt smalle fortove: Dels ved pizzaforretningen hvorfra folk stort set træder ud på cykelstien med bl.a. hurtigkørende cykler, kabineknallerter, knallerter, ladcykler. Og dels overfor i krydsets nordlige hjørne, modsat jernbanebommene. Her er der lavet pilemarkeringer i asfalten, der angiver færdselsretningen. Et blåt påbudsskilt i venstre side viser at stien er både for cyklister og gående. Men paradoksalt nok fra at være en hjælp vil afmærkningspilene skabe kaos og farlige situationer.
Som vist på foto er der kun anlagt én smal sti i retning mod broen til deling mellem gående (barnevogne, kørestole) og cyklister (ladcykler og kabineknallerter). Ved siden af, angivet med to pile i retning mod byen, en ligeledes smal sti men kun til cyklister.
Men hvordan cyklister kan komme ud ad Nordskovvej er en gåde? Eneste vej er op på fortovet hvor der på hjørnet endda står et trafiksignal midt i fortovet?

Det er kommunen, der har ansvaret for projektet og tilsynet med udførelsen. Efter Vejregler og vejledninger som de mener er overholdt. Hvilket de altså ikke er.

Indelukket: Ny spændende, kreativ legeplads åbnet

Den 25. juli åbner en ny superlegeplads i Indelukket, melder Silkeborg Kommune. Det bliver en ny attraktion for børnefamilier, hvor legepladsens vartegn er et 11 meter højt klatreanlæg med klatrekogler og to lange rutsjebaner, der er inspireret af Nordens højeste douglasgraner, som findes i Silkeborg-skovene.
SilkeborgObs mener, at her har kommunen endeligt lavet noget kreativt og innovativt i modsætning til Bindslev Plads indretning. Når det er sagt, så burde den være åbnet meget før. Kommunen undskylder med bl.a. det store klatrestativ produktionsmæssigt var forsinket. Men en dårligt forklaring. Fakta er at projektet har som Nordskovvejen været et beskæftigelsesprojekt, hvor entreprenøren har været on-off.

Fredensgaard-projektet udskudt og ændres

Tidligere i år meddelte developer-koncernen Enggård at byggeriet af Fredengårds-projektet vil blive indledt i år. Men ikke uventet melder Enggård, at projektet er udskudt, fordi planerne med karréen langs Chr. 8´s Vej om, at den skulle bevares og renoveres samt, at der skulle bygges en etage ovenpå er ændret til –  nedrivning!
Det forklares med at den eksisterende konstruktion ikke kan bære uden at der bliver for store indgreb. Så der arbejdes på et ny projekt og en ny dato for byggestart er ikke fundet. 
Men det er også vanskeligt. For i følge Lokalplanen er der intet nævnt om nedrivning. Det  må betyde, at der skal gives dispensation og dermed er projektet udskudt i hvert fald først til en gang næste år.
Busterminal. Til gengæld er der sat dato for nedrivningen af den gamle misligholdte busterminal. Det sker den 2. august, skriver den lokale avis MJA.

Ny superlegeplads åbner i Indelukket

Den 26. juli åbner en ny superlegeplads i Indelukket, melder Silkeborg Kommune. Det bliver en ny attraktion for børnefamilier, hvor legepladsens vartegn er et 11 meter højt klatreanlæg med klatrekogler og to lange rutsjebaner, der er inspireret af Nordens højeste douglasgraner, som findes i Silkeborg-skovene.
SilkeborgObs mener, at her har kommunen endeligt lavet noget kreativt og innovativt, der i modsætning til Bindslev Plads indretning.

Skilteskandale fortsætter på Skoletorvet

12. juli. Trafik- og Vejafdelingen fortsætter med at opsætte skilte midt i fortovet? Til trods for at de flere gange er blevet gjort opmærksom herpå bl.a. af undertegnet. Seneste eksempel er i forbindelse med omlægningen af ensretningen af vejene omkring Skoletorvet.
Her er der ud for solcenteret og modsat placeret et skiltestativ. Hvad der kommer til at stå på skiltet er uvist, men med den placering kan teksten være “gående forbudt” eller “gående henvises til et andet fortov, hvor der er plads”.