
Silkeborg er ikke en handicapvenlig by. Eksempler er der mange af i Silkeborg bl.a. rampefri adgang til fortove. Forvaltningen bidrager fortsat ikke til at ændre dette, selvom det i Kommuneplanen hedder sig ”tilgængelighed for alle”. Men det nye PV-udvalg kan let ændre dette uden at skulle finde millioner frem. SilkeborgObs bringer i dets decemberudgave endnu et eksempel på, hvor svært det kan være at lave en simpel, lovpligtig rampe for handicappede.
Silkeborgs stolthed Hjejledamperen er én af byens mest attraktive turistattraktioner. En over otte år gammel midlertidig pavillon udgør Hjejlekontoret. Adgangen sker via nogle trapper men skulle ifølge byggetilladelsen i 2017 også være med niveaufri adgang (rampe).
I foråret gjorde én af SilkeborgObs’s læsere (rullestolsbruger) opmærksom på den manglende rampe. SilkeborgObs spurgte Hjejlepavillonens direktør Tommi Gubbi-Nielsen om, hvorfor der ikke var opsat de niveaufri ramper? Det har han ikke svaret på. Spørgsmålet stillet igen i denne måned og fortsat ubesvaret?
Mere informativ. Til gengæld er Forvaltningen lidt mere informativ efter at SilkeborgObs i sommers anmeldte det ulovlige forhold. Men efterfølgende viser det sig, at etablere en simpel rampe er ”kompliceret”.
Først lød Forvaltningens svar, at de har bedt Hjejleselskabet lovliggøre forholdet. Men SilkeborgObs fulgte efterfølgende et par gange op på status i sagen, da der ikke var nogen ramper.
Nu lyder svaret, at de er i dialog med Hjejleselskabet om udformningen. Og i denne måned er forklaringen uddybet med:
– Når der er tale om sager, der vedrører lovliggørelse at et eller flere forhold, tager tingene længere tid, da der er flere forhold som skal iagttages. Og bygherre skal selv medvirke til at få lovliggjort forholdet.
Og tilføjer Forvaltningen, at de har anmodet bygherren om status for med fremsendelse af materiale, der lovliggør forholdet!