Byrådet forsøger zig-zag billig løsning med entreprenøren – million besparelse

Forvaltningen handlede hurtigt, måske for hurtigt, da byrådet besluttede sig for zig-zigforlægningen af Godthåbsvej-Søvej for at være på forkant med planerne for Søfronten. De fik indgået en kontrakt med entreprenørselskabet straks efter byrådets beslutning.
Men efter stærk kritik fra bl.a. foreningen Skøn på Silkeborg af zig-zag løsningen meddelte politikerne, at de godt kunne se, at det ikke trafikalt var en smart løsning, når nu Søfrontsplanen var sat på standby .
Derfor forsøger vi nu at standse zig-zag løsningen, siger PVU’s næstformand Lars Hansen til SilkeborgObs. Vi ved ikke hvad en ændring af denne strækning koster, da kontrakten med entreprenøren omhandler hele forlægningen. Men kan vi slippe ud af kontrakten uden at det bliver for dyrt, så gør vi det.
Millionbesparelse. SilkeborgObs mener, at det ikke kan koste at komme ud af kontrakten. I Forvaltningens oplæg i marts lød det, at den alternative løsning (zig-zag linjen) vil koste 2,8 mio. kroner mere.

Offentliggjort af CCR News

Editor of Byggeeksport

Skriv en kommentar