Lokalplanproces kan stoppes

Marts 2021 – Planlov, strategiplan, kommuneplan, kommuneplantillæg, lokalplan og dispensationer. Navnene om byplanudvikling og hvad der gælder er mange. Men der kræves næsten faglig og juridisk indsigt som potentiel køber af et hus eller grund at gennemskue, hvilke af planerne man kan regne med. Erfaringerne viser at borgerne er forvirret og føler sig misinformeret om planernes gyldighed. Og det bliver ikke mindre kompliceret og forvirrende, når borgmester Steen Vindum og formanden for Plan- og Vejudvalget Hans Okholm  udtaler sig om lokalplanprocesser til MJA. Aktuelt et kontroversielt lokalplanforslag i Balle, som borgerne massivt har gjort indsigelse imod at bygge 210 rækkehuse og 15 parcelhuse uden at sikre tilstrækkelig med daginstitutioner og skoler. “Vi kan ikke bremse lokalplaner, der for længst er sat i gang. Bygherrerne skal vide, at når vi har sat det store apparat i gang med at lave en lokalplan, så stopper vi ikke op midtvejs, citerer MJA d’herrer et par gange for at sige og senest i forbindelse med udvalgets godkendelse af lokalplanen.Men selvom om noget bliver gentaget flere gange, bliver det ikke mere sandt af den grund. Faktum er at de to herrer ikke har noget juridisk belæg for at lokalplanprocessen ikke kan standses. Måske mere moralsk overfor bygherren Birch Ejendomme? I så fald har d’herrer stillet bygherren noget i udsigt de ikke kan holde. Og dermed atter en bygherre der klage over sagsbehandling og forventninger.At bygherren bruger argumentet for at bygge over 200 boliger med, at de mindre boliger er der større efterspørgsel på er korrekt nok. Men det er jo et argument der kan bruges i andre lignende sager. Ligesom at så kan projektet ikke hænge sammen økonomisk. Det er ikke argumenter, som by- og lokalplaner skal indrettes efter. For lokalplaner er der ingen udløbsdato for, hvornår der skal bygges.  Nu havner sagen i byrådet den 22. marts og dermed modsiger d’herrer sig selv, idet byrådet kan stoppe processen!
En anden ting er hvorfor der i forbindelse med byrådets facebook informationsmøde  i tirsdag bruges gamle prognoser for befolkningsudviklingen, når der findes nye fra  januar og endda selv bemærker det? Herudover med hensyn til infrastrukturplanen ikke ét ord og busforbindelser?

Offentliggjort af CCR News

Editor of Byggeeksport

Skriv en kommentar