
I Ågade-sagen afviste PV-udvalget i denne måned at give byggetilladelse med begrundelsen: For højt og stor overskridelse af bebyggelsesprocent. I en næsten lignende sag – også uden lokalplan i sydbyens Knudsgade med fem ens, ét etagers rækkehuse fra 1938 gav samme udvalgsmedlemmer i august 2022 byggetilladelse til en ekstra etage.
Samme begrundelse for en afvisning kunne også være gjort allerede her, mener talsmanden for naboerne, Kristian Busk Mouritzen, der fortæller til SilkeborgObs, at sagen i år har udviklet sig til en skandale for Forvaltningen – udstedt en byggetilladelse der ikke opfylder brandkravene!
Sagen omhandler det midterste rækkehus, der stikker væsentlig ud fra de øvrige med en nyopført, men ikke færdigbygget ekstra etage med facader af træ og tag med tagpap.
Netop den ekstra etage fik naboer og genboer til at protestere mod at byggeriet med bl.a. at det oversteg bebyggelsesprocenten og var for højt. Sagen blev anket til Nævnenes Hus, der gav klagerne medhold i december 2023 og byggetilladelsen trukket tilbage.
Skandalen blev synlig da klagerne igen gjorde indsigelse mod en ny byggetilladelse i marts. Igen mod bebyggelsesprocent og for højt. Men denne gang også mod at byggetilladelsen nu var med træbeklædte facader og vinduer, der ikke opfyldte brandkravene.
Kristian Busk Mouritzen siger, at han og naboerne er chokeret over at byggetilladelsen ikke overholder brandkravene, som klagernes arkitekt Uwe Reihs påpeger. Og at byggeriet ikke øjeblikkeligt er standset. Forvaltningens sagsbehandler, arkitekt Louise Stærmose var ellers i et høringssvar i april blevet kraftigt advaret af Uwe Reihs.
Han beskrev nøje, at den angivne brandklasse var forkert i forhold til den beskrevne facades konstruktion, og angav endda den rigtige brandklasse. Samt at ej heller vinduernes afstand til nabobygningerne opfyldte brandkravene.
Arkitekt Louise Stærmose besvarede indsigelserne med, at der sker ikke en byggesagsbehandling af de tekniske forhold i bygningsreglementet i forbindelse med ansøgning om en byggetilladelse. Bygherren skal først ved færdigmelding af byggeriet skal brandkravene dokumenteres!
– Lodret forkert, siger Uwe Reheis. Dokumentationen af brandkrav skal fremgå af ansøgningen!